Styrketræning for gravide
Er du gravid, kan du sagtens træne. Dog er det vigtigt, at du lytter til din krop. Præcis hvad du skal lytte efter, og hvordan det skal- eller ikke skal føles, kan jeg hjælpe dig med.
Personlig træning med mig foregår ud fra din krops præmisser og i dit tempo.
Kan man komme i form som gravid?
Under forløbet forbedrer din krop sig helt sikkert . I uge 10-11 har du faktisk forbedret dit kondital.
Men måske handler denne tid mere om at blive klar til en fødsel og have en god, sund
krop under- og efter graviditeten, end om at opnå toppræstationer.
Det at føde et barn er faktisk i mine øjne en toppræstation i sig selv.
Lad mig hjælpe dig med styrketræning under din graviditet, så vi kan sikre de bedste omstændigheder for dig og dit barn .
Efterfødselstræning (styrke)
Efter du har født skal din krop først lige komme sig efter den store belastning, den har været
igennem.
Hvor længe det tager at komme sig, afhænger af hvem, man er, og hvilket fødselsforløb, man har haft. Det vigtigste er, at du mærker efter og lytter til din krop.
Hvor nogle er klar til at starte roligt med styrketræning efter 14 dage, bør andre vente længere tid.
Når du er klar til at komme i gang med at styrketræne igen, er du velkommen til enten personlig træning eller holdtræning hos mig.
Der er selvfølgelig plads og rum til dig og din baby. Al træning er med udgangspunkt i dig og din krops tempo.
Dette træningsforløb er for dig, der har født og skal i gang med styrketræningen igen.
Der er ikke altid man er så heldig, at ens baby følger sit skema, og derfor er der plads til at amme og nusse under træningen.
Mange øvelser kan du også sagtens lave med dit barn.
Vi tager udgangspunkt i efterfødselskroppen, men også udgangspunkt i dig og dine mål. Du vil blive guidet, så du er tryg ved udfordringerne, og så du ved hvor meget, der er sundt at presse dig selv.
Træning er altid sjovere, når man gør det sammen.
1 ugentlig træning (udendørs) + 1 online-træning
Der er én ugentlig styrketræning udendørs og én online-styrketræning.
Om du deltager i én- eller begge træninger, er
fuldstændig op til dig, dit skema og dit behov.
Personlig træner med (fødsels-)erfaring og uddannelse
Siden 2003 har jeg arbejdet med mere end 400 klienter. Jeg elsker alt ved bevægelse, og nyder at videregive denne glæde til andre.
Selv har jeg født en lille pige i efteråret 2019, og ved, hvordan kroppen føles efter en hård fødsel.
Derudover er jeg blandt andet uddannet personlig træner, og har taget diverse kurser inden for graviditets- og efterfødselstræning.
Jeg har stor respekt for de udfordringer, der er med træning under- og efter fødsel, og dét at have fokus på både sig selv med et lille barn. Derfor glæder jeg mig til at hjælpe dig med at komme i god form med din baby.
Jeg ved, at man hurtigt kan miste fokus på sig selv, fordi alt handler om den lille ny. Det skal det også, men jeg vil forsøge at skabe et rum som er for dig, så du kan få ny energi i din hverdag på barsel.
Styrketræningsforløb
Forårstræning i Fælledparken:
Tilmeldinger : Min. 10 pers
1 måned : 400kr/person
3 måneder: 999kr/person