Personlig træner i København

Som personlig træner i København er det vigtigt for mig, at du når dine mål, samtidig med, at du oplever glæden ved at træne.

Personlig styrketræning

Det er essentielt, at træningen er effektiv, så du får mest muligt ud af det.

Din tid er værdifuld. Derfor skal alt, hvad du laver til træning have et formål og flytte dig tættere på dit mål.

Som personlig træner, udformer jeg et træningsprogram ud fra de mål, du har for din træning. Her sørger jeg for, at det indeholder øvelser, der passer til dit mål.

Under vores træninger på Østerbro i København viser jeg dig, hvordan du udfører disse øvelser korrekt, så de har den rigtige effekt, og du undgår skader undervejs.

Personlig løbetræning og løbeprogram

Personlig løbetræning hos mig indeholder teknik- og pace-træning med udgangspunkt i dig og dit niveau.

Gennem vores sessioner i København finder vi nøglen til, hvordan du bliver en hurtigere og bedre løber.

Ud fra dette laver jeg et skræddersyet løbeprogram til dig, der bliver tilpasset i takt med din udvikling.

Jeg følger dig hele vejen i mål, og bistår med råd og vejledning løbende.

Træningsrejser

KICKSTART PLAYITAS

Kom med på en træningsrejse til Playitas, hvor jeg er din personlige træner i en uge. Her har vi fokus på styrke, teknik, løb og meget andet.

En uge med fuld fokus på at få træning og sund kost til at spille sammen. På en måde så de begge bidrager til dig og dit arbejde mod opnåelsen af dine træningsmål.

På denne måde kan du nå tættere på dine mål og samtidig få mere energi, overskud og fornyet inspiration.

Det siger mine kunder

Esther har reddet mit liv. Hun har gjort mig klogere, stærkere og styrket min selvtillid. Selvom jeg ikke altid troede på mig selv, så gjorde hun igennem hele vores forløb. Esther er nærværende og har været lige dele psykologisk og fysisk coach for mig. Jeg har opnået mine mål og har fundet træningsglæden. Jeg vil til hver en tid anbefale Esther. Hun er skarp, realistisk og hamrende dygtig. 

Louise D.

“Esther har forvandlet mit fitnesscenter til en legeplads, og hun har forvandlet hårdt arbejde til leg og fornøjelse.”
Tine

Esther er en meget professionel, smilende og sød træner. Allerede for første træning med Esther, vidste jeg hun var den helt rigtige for mig. Hun bliver en god ven rigtig hurtigt, mens hun altid formår at skubbe ens niveau. Esther har leveret lige præcis det jeg søgte og mere til. Hun er et skønt menneske og så har hun en rigtig god situationsfornemmelse for hvilke knapper hun skal justere på for at få det optimale ud af træningerne og ens udvikling. Ligeså snart hun kan se man ikke er udfordret nok, er hun klar til at justere, og dette gælder også hvis man ikke er på toppen. Jeg føler mig altid tryg i Esthers selskab. Så det er en kæmpe anbefalding her fra.

Dorte

“Er du på udgik efter en kvalitetstræner indenfor personlig træning så er Esther den helt rigtige.”
Hasse

Min mor (64 år) og jeg (28 år) tog kontakt til Esther med det ønske om, at min mor skulle i bedre form, herunder styrke hendes balance og forøge hendes generelle velvære. For mig handlede det om, at finde en dygtigt personlig træner, hvor hos jeg kunne presse mig selv yderligere og nå nye mål. Min mor og jeg mødes med Esther en gang om ugen til 1 times personlig træning. Esther har til hver træning udarbejdet et program, hvor både min mor og jeg er udfordret og får flyttet grænser, men stadig har overskud og et smil på læben – især fordi Esther altid er så sød og støttende i hendes sparring. Er der områder, hvor man føler sig usikker eller har brug for hjælp, møder hun en i øjenhøjde og hjælper en igennem. Foruden vores træning har Esther udarbejdet et individuelt løbeprogram til os hver. Min mor kunne løbe 100 meter, da vi startede, nu står hun og skal løbe sit første 5 km løb. Derudover har Esthers træning medført, at min mors styrke, balance og kondition forbedret i så høj en grad, at hun nu er stærkere og i bedre form. Jeg selv er blevet en langt bedre og ikke mindst hurtigere løber og med Esthers fortsatte sparring, har jeg nu sat mig større mål end hvad jeg havde turde håbe på. Både min mor og jeg kan på de kraftigste anbefalde Esther som en kompetent personlig træner, hvor der er plads til alle.

Lilly

“Esther har fået mig til at se løb som mere end blot motion, men som en sport, der har givet mig lysten til hele tiden at sætte nye mål. “
Louise

Jeg har trænet med Esther af flere omgange. Første gang da jeg skulle træne op til CPH Half derefter Copenhagen Marathon og senest da jeg skulle genoptræne efter graviditet og lang løbe pause. Jeg har alle gange været super glad for Esther og hendes fantastiske måde at støtte, motivere og skubbe én til at blive bedre! Jeg kan kun komme med mine varmeste anbefalinger.

Sarah

“Der er fuld knald på fra start til slut når man træner med Esther, og hendes energi er bare fantastisk og smitter i den grad af. ”
Josephine

“At træne hos Esther er en helt igennem positiv oplevelse. Entusiastisk og med godt humør forstår hun at tage udgangspunkt i den du er og tilrettelægge træningen derefter, men samtidig sørger hun for at du bliver presset.

Jeg har trænet hos Esther i snart 1.5 år og selvom det har været dyrt, så har det været det hele værd.

Den personlige træning har selvfølgelig været meget intens og derfor meget givende, men jeg har også været “presset” ind i et Kickstart forløb som har været både sjovt og udfordrende.”

Anne Kathrine

Trustpilot og Google

stjerner

Læs alle anmeldelserne her

Kontakt mig!

For dig, der er begynder

Styrketræning og løbetræning er to discipliner, som mange danskere har taget til sig – og med god grund.

Hvor nogle vælger at fokusere mere på det ene end det andet, er der også dem, der har et ben i hver lejer.

Det kan være du måske læser det her og tænker: “jamen jeg laver ingen af delene!”. Og i så fald, så er det ikke noget, du skal have dårlig samvittighed over!

Eftersom du er landet på min hjemmeside, er der chancer for, at det er noget, du vil ændre på. Allerede her er du et stort skridt foran mange andre, der ikke motionerer.

Skal jeg starte med at træne selv, eller er det bedre med en personlig træner?

Når du skal til at i gang med enten styrketræning eller løbetræning, kan det måske virke som et uoverskueligt bjerg at skulle bestige.

Måske består det uoverskuelige i, at du ikke føler dig motiveret. Måske er det din viden om træningen, hvad man skal gøre og ikke skal gøre, som gør det uoverskueligt.

Det kan også være, at du egentlig føler dig nogenlunde klædt på til at komme i gang.

Om det så er bedst bare at komme i gang med træningen på egen hånd, eller om det vil give bedst mening at få en personlig træner ind over, kommer helt an på, hvad dit udgangspunkt er, og hvor tryg du føler dig hjemme i styrketræning og/eller løbetræning.

Nogle synes det er rart at prøve sig selv lidt frem inden de går 100% ind i noget. Andre vil gerne gøre det rigtigt fra start af.

Jeg kan hjælpe dig sikkert i gang med din træning

Hælder du mest til at være 100% sikker på komme godt fra start med din træning, og bor du i København eller omegn, hjælper jeg dig gerne.

Jeg er uddannet personlig træner, og kan derfor hjælpe dig i gang på den bedst mulige måde.

Her sørger jeg for, at tage udgangspunkt i dit niveau, så det ikke bliver en umulig opgave for dig at komme i gang.

Skræddersyet træningsprogram og undervisning i teknik

Baseret på dit udgangspunkt vil jeg som personlig træner sørge for at lægge et skræddersyet træningsprogram til dig.

Er det et styrkeprogram, du har valgt, viser jeg dig på vores 1:1-træninger på Østerbro i København, hvordan du udfører øvelserne korrekt. På denne måde sikrer vi, at du rammer muskelgrupperne effektivt, og undgår skader.

Er det et løbeprogram med personlig træner, du har valgt, vil jeg lægge et skræddersyet program for dig. Jeg vil også gå ind og arbejde med din løbeteknik og coache dig i, hvordan du kan øge din løbehastighed og udholdenhed.

Fokus på kostvejledning og motivation

I denne sammenhæng vil jeg også give dig tips og tricks med hensyn til din kost, så den supplerer din træning på den rigtige måde.

I mit arbejde som personlig træner har jeg desuden stort fokus på mentaltræning. Det er vigtigt, at det ikke kun er din teknik, der er i fokus, men også din mentale indstilling.

Derfor går jeg meget op i at gøre hvad jeg kan for at yde nærværende coaching. Her har jeg fokus på at styrke din motivation og hjælpe dig med at opnå et mere positivt syn på dig selv.

For dig, der er øvet

Er du allerede øvet, føler du sikkert, du har godt styr på det fundamentale i din træning, og har opnået gode resulater.

Men da du er landet på min hjemmeside, må der alligevel være noget, som du føler kunne være bedre.

Det kan være, du måske oplever, at dine resultater ikke rigtig rykker sig.

Måske er det din motivation, der er nedadgående.

Uanset hvad, er der i hvert fald noget der ikke er som det skal være. Men det er også helt OK! Og det er faktisk kun godt, at du er nået til denne erkendelse. For det skal være sjovt at træne, og man skal gerne opnå de resultater, man drømmer om.

Viden og erfaring inden for træning er både en fordel og en ulempe

Når man har passeret begynderstadiet, og har opnået god viden om styrketræning eller løbetræning, kan man på et tidspunkt “løbe ind i en mur”.

Ofte er den dybe forståelse for træningen det, der har gjort, at du har opnået de gode resultater, du har præsteret indtil videre.

Det er dog også nogle gange dét, der gør, at man på et tidspunkt oplever, at man stagnerer. Og dette går ofte ud over motivationen.

Når man opnår større viden om “dos and don’ts” inden for sin løbetræning eller styrketræning, kan man hurtigt blive indskrænket i forhold til, hvad ens træning består af.

Men oplever man, at ens resultater ikke er, som man ønsker, og/eller ens motivation er på vej sydpå, er der noget, der skal laves om.

Mange når desværre ikke til denne erkendelse, før de giver op. Det er virkelig ærgerligt, for nogle gange, er det blot nogle små justeringer, der skal til i træningsteknikken, -øvelserne eller mindset’et.

Men eftersom du er landet på min side, er det ikke for sent at redde din træning.

Skal jeg selv prøve mig frem med nye metoder, eller vil det være bedst med en personlig træner?

Nogle foretrækker selv at gå på jagt efter, hvad der skal laves om i træningen.

Her kan man forsøge sig med en masse, og se om det giver pote. Det er sådan nogle oplever fremgang, hvis de lige finder nålen i høstakken.

Andre vil hellere hyre en personlig træner, der kan vise dem løsningen hurtigere, nemmere og med større sandsynlighed for succes og fremgang.

Tag din form til næste niveau med en personlig træner

Når man er øvet, og har trænet i flere år, er det helt naturligt, at ens fremgang bliver mindre og mindre stejl.

Samtidig kræver det dog en større og mere fokuseret indsats at fortsætte med at forbedre sine resultater.

Det er her marginaler, der gør forskellen, og derfor skal man gå all in, hvis man vil skille sig ud fra normen.

Er du én af dem, der er ambitiøs omkring sin træning, og ønsker en personlig træner, der kan guide effektivt, vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Jeg vil elske at være den, der hjælper dig med at tage din træning til næste niveau. Måske endda et niveau, du ikke troede, var muligt!

Jeg har stor erfaring med at arbejde med øvede. Sammen finder vi den hurtigste og mest “bullet-proof” vej mod fantastiske resultater.

Jeg holder til på Østerbro i København, hvor vores 1:1-træninger sammen vil foregå.

Med udgangspunkt i dit nuværende niveau vil jeg lægge en plan for vores samarbejde. I denne forbindelse vil jeg udforme et skræddersyet træningsprogram.

Dette går ind og arbejder med nogle af de områder, der holder dig tilbage fra at opnå dine mål. Dét vil indeholde øvelser, der hjælper din udvikling på en effektiv måde.

På selve vores træninger sammen, kommer jeg til at fokusere på at finpudse din teknik, og måske også udfordre dine grænser.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

* Påkrævede felter

Løb med mig i 2022

Fokus på teknik og fornuftig progression

Besøg min webbutik

Få det fulde overblik over hvilke ydelser jeg tilbyder.

Nyt fra bloggen

Danskernes favorit med et twist af kål

Danskernes favorit med et twist af kål

En undersøgelse over danskernes middagsvaner fra 2015, foretaget af Madkulturen, påpeger pizza som en af danskernes favoritspise til middagsmåltidet. Pizza hiver faktisk sølvmedaljen hjem, og er som alle bekendt tilgængelig på både restauranter, som take away,...

Det røde guld

Det røde guld

Rødbede juice Denne juice er klart min favorite. Den smager fantastisk og samtidig er alle ingredienser brugbare og som guld for din krop. Opskrift: 1 kg rødebede 200 g ingefær 1 citron 2 æbler Fremgangsmåde: Rødbeder skælles (medmindre du har denne smarte mulit...

Pin It on Pinterest